Vedtægter


Vedtægter


 

§Navn og hjemsted

 

Foreningens navn er Bredbjerg Grundejerforening

 

Foreningens hjemsted er Jammerbugt kommune.

 

Foreningens kontaktadresse er dog formandens adresse.

 

 

§Formål

 

Foreningens formål, er at varetage medlemmernes fælles interesser som grundejere i Bredbjerg.

 

Dette kan bl.a. være

 

  • Deltagelse i forhandlinger mellem medlemmer

 

  • At forestå kontakt og forhandling mellem grundejerforeningen og myndigheder, forsyningsselskaber m.v.

 

  • At medvirke til, at de på grundene lyste servitutter overholdes af medlemmer samt af de påtaleberettigede i servitutten

 

  • At forestå praktiske opgaver på fællesarealer, herunder vedligeholde veje og beplantning

 

  • At repræsentere medlemmerne eksternt

 

 

§Medlemmer

 

Alle ejere af parceller, der er udstykket fra ejendommen matr. Nr. 7e, 7i, 50a samt 40d Hune By og sogn, er pligtige til at være medlem af foreningen. Der kan ikke optages andre som medlemmer. Foreningen har således 103 medlemmer, som ejer følgende matrikler under Hune By:

 

7 o – 7 ø

7 aa – 7aø

7ba – 7 bø

7ca – 7 cu

40z – 40 ø

40 aa – 40 am

7 e

7do – 7 dp

 

 

 

§Medlemmernes rettigheder

 

Alle medlemmer har ret til, at anvende de af Grundejerforeningen ejede områder og veje, mod at udføre en forsvarlig adfærd.

 

Alle medlemmer har ret til, at deltage i grundejerforeningens generalforsamling.

 

Vedtægter, referater, kontaktoplysninger m.v. er tilgængelige på grundejerforenings hjemmeside.

 

 

§Medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt

 

Bredbjerg Grundejerforeningen anvender digital kommunikation, hvorfor al kommunikation mellem medlemmer og forening, sker via e-mail eller andet medie, herunder indkaldelser til generalforsamlinger der desuden foretages via foreningens hjemmeside www.bredbjergnord.dk

 

Ethvert medlem er derfor forpligtet til, straks ved indmeldelse samt ved senere ændringer, at meddele foreningen en brugbar e-mailadresse.

 

Ethvert medlem er forpligtet til, at svare et af bestyrelsen fastsat årligt kontingent.

 

Medlemmerne er pligtige til at efterkomme vedtagne reglementer og ordensbestemmelser. Uenigheder af enhver art, kan begæres indbragt for førstkommende generalforsamling.

 

 

 

§Regnskabsår

 

Foreningens regnskabsår løber fra den 1. marts til den sidste dag i februar måned.

 

Generalforsamlingen vælger en revisor, som reviderer årsregnskabet. Valget sker for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

 

Regnskabet udleveres senest på generalforsamlingen og skal være underskrevet af såvel revisor som bestyrelsen.

 

 

§Generalforsamling

 

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

 

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år pinse lørdag.

 

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem til den e-mail adresse der er registreret samt ved opslag på hjemmesiden www.bredbjergnord.dk

 

Tidspunkt, sted samt dagorden skal fremgå af indkaldelsen. Ligeledes medsendes rettidigt indkomne forslag, som vil blive behandlet.

 

Forslag skal for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsen skriftligt senest 5 uger før pinselørdag.

 

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Fremlæggelse og vedtagelse af bestyrelsens beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
  4. Budget for det kommende år forelægges til orientering
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

 

Generalforsamlingen vælger ved simpelt flertal selv sin dirigent, der forestår forhandlingerne på generalforsamlingen.

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

 

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 20 af medlemmerne fremsætter skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

 

l sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

 

De på generalforsamlingen – ordinær eller ekstraordinær - trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

 

Referatet vil senest 14 dage efter generalforsamlingen være at se på foreningens hjemmeside i min. 3 måneder.

 

 

§Stemmeret og afstemninger

 

Hvert medlem har én stemme pr. ejet matrikkel.

 

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere ti stemmer ved fuldmagt. Fuldmagt til generalforsamling, er også gældende til en eventuel anden generalforsamling, for at få et forslag med krav om 2/3 stemmer afgjort.

 

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

 

Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 60% af de stemmeberettigede er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

 

Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en efterfølgende ekstraordinær- eller næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

 

Alle andre forslag afgøres ved alm. stemmeflerhed.

 

 

§Bestyrelsen

 

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 4-6 medlemmer.

 

Efter generalforsamlingens nærmere beslutning, afgår hvert år halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen.

Genvalg kan finde sted.

 

Bestyrelsesmedlemmer skal være medlem af en husstand, der er grundejer i foreningen.

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv, og beslutter selv sin forretningsorden.

 

Der udpeges af bestyrelsen en formand samt en kasserer. Herudover kan andre opgaver uddeles.

 

Ved fratræden af et eller flere bestyrelsesmedlemmer mellem generalforsamlinger, er bestyrelsen berettiget til, men ikke forpligtet til, at supplere sig. Ind supplerede medlemmer afgår ved førstkommende generalforsamling – ordinær eller ekstraordinær.

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

 

 

§10 Tegningsret

 

Foreningen tegnes af den samlede bestyrelse, at formanden i forening med et bestyrelsesmedlem, eller af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer i forening.

 

Bestyrelsen kan meddele prokura.

 

§11 Ikrafttræden

 

Nærværende vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 19. maj 2018


Således vedtaget på Foreningens ordinære generalforsamling den 26. maj 2012 samt på overordentlig generalforsamling den 16. juni 2012.